Den Nye Friskoles politik for forældreinvolvering 

Indledning

På Den Nye friskole ønsker vi at inddrage forældre i skolens opgaver og aktiviteter. Derfor har vi organiseret forældreinvolvering fordelt på alle familier. 

Det betyder, at hver forælder skal involvere sig mindst 5 timer pr. skoleår, når ens barn indskrives på Den Nye Friskole. 

Forældreinvolveringen bevirker, at vi kan holde omkostningerne nede og dermed i et muligt omfang undgå stigninger i skolepengene. Derudover har forældrearbejdet dog også en anden og mindst lige så vigtig funktion – nemlig at fastholde fællesskabet og udbygge vores fælles ejerskab til vores skole. Hele skolens værdigrundlag lægger netop op til, at vi løfter i flok, og at vi vægter fællesskabet.

Formål

Målet med Den Nye Friskoles politik for forældreinvolvering er:

  • at få alle til at bidrage til fællesskabet
  • at forældre får mere ejerskab af skolen
  • at få flere muligheder for at få løst forskellige opgaver hen over året
  • at få flere forskellige kompetencer i spil

Gyldighedsområde

Denne politik er gældende for alle forældre på Den Nye Friskole.

Ansvar

Det er et fælles ansvar for skolen og forældre at sikre, at politikken efterleves.

Skolens ansvar

Skolens ledelse har ansvaret for at implementere og håndhæve politikken på en retfærdig måde.

I praksis sker det ved:

  • at alle forældre hører om politikken ved indskrivning på skolen
  • at der løbende lægges opgaver ud, så det er muligt at nå de 5 timer
  • at der holdes regnskab over hvor mange timer, den enkelte har lagt
  • at give en status til dem, der ikke er i gang med at afvikle timer, når vi er halvvejs i skoleåret
  • at tage dialogen med de forældre, som sidst på skoleåret ikke har involveret sig

Forældrenes ansvar

Det er forældrenes ansvar at byde ind på allerede definerede opgaver eller komme med ideer til, hvor ens timer kan bruges.  

Gennemførelse

Alle forældre skal involvere sig 5 timer hvert skoleår.

Involveringen kan ske på de 2 årlige arbejdsdage, eller det kan ske ved at melde sig på de opgaver, som løbende lægges ud på skolens Intra.

Derudover kan det være, at skolen kommer og spørger, om man vil bidrage med en specifik opgave – det vil ofte være opgaver, som kræver mere specialicerede kompetencer.

De forældre, som gennem hele skoleåret har nogle faste, større opgaver som fx bestyrelsespost, bestyrelsespost i Støtteforeningen, forældreråd, deltagende ved lærerfri dag eller chauffør i skolens bus, behøver ikke melde sig på opgaver udover.

Derudover vil det også være muligt, at forældre selv henvender sig med opgaver, som de kan varetage. Hvis det er tilfældet, kan Vivi eller Ryan kontaktes herom.

Forældre, hvis børn først indskrives midt i en skoleår, afstemmer med ledelsen, hvor mange timer det er rimeligt at bidrage med, alt efter hvor langt vi er henne i skoleåret.

Håndhævelse og Konsekvenser:

Vi ønsker som udgangspunkt, at forældreinvolveringen skal være tillidsbaseret, og vi tror på og forventer, at den enkelte får lagt de 5 påkrævede timer. Er der alligevel enkelte, som ikke bidrager, vil ledelsen tage dialogen og sammen med den enkelte finde en løsning.

Revision og Evaluering

Politikken vil blive løbende gennemgået, revideret og evalueret for at sikre dens effektivitet og relevans i forhold til skolens mål og værdier. Det som minimum en gang årligt. Ved større ændringer skal den besluttes i bestyrelsen på ny.

Denne politik er redigeret og besluttet september 2024.