Skolehjemsamarbejde

Skolehjemsamarbejde på Den Nye Friskole

Vi vil her beskrive vores tilgang til skolehjemsamarbejdet og uddybe, hvordan vi ser et vellykket skolehjemsamarbejdet. Det vil vi for at sikre arbejdsgangen og det fælles ansvar i skolehjemsamarbejdet håndteres bedst muligt for barnet, skolen og forældrene.

Vores tilgang
Vi arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at børn trives bedst i et tæt og respektfuldt samarbejde mellem skole og hjem. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog og fælles ansvar. Forældrene er ikke blot deltagere – de er medskabere af skolens liv og kultur.

På Den Nye Friskole ser vi samarbejdet mellem skole og hjem som en hjørnesten i børnenes trivsel og udvikling. Vi tror på, at et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene skaber de bedste betingelser for børnenes læring og livsglæde.

Vores tilgang til skolehjemsamarbejde tager udgangspunkt i Inklusionsspiralen af Gro Emmertsen Lund.

I Emmertsens model arbejdes der med det responsive forældresamarbejde, der har fokus på skolens måde at møde og samarbejde med elevernes forældre på. Det er skolens ansatte, der er de professionelle, og dermed har de det formelle ansvar for at etablere et samarbejde, der er godt for begge parter. (Emmertsen, 2020) [1]

Det vi gør – og som fungerer godt

Det, der fordrer det gode skolehjemsamarbejde ved os, er:

• når kommunikationsvejen overholdes; og du som forældre ved henvendelse om et problem, først tager kontakt med den pågældende lærer eller pædagog, som har med problemet at gøre. Hvis du i denne dialog ikke når til en tilfredsstillende løsning på problemet, er næste skridt at henvende sig til skolelederen, der så går ind sammen med parterne og forsøger at finde en løsning på problemet.  Hvis du som forældre heller ikke finder den løsning tilfredsstillende, kan du i sidste instans henvende dig til bestyrelsen med problemet, hvorefter de i samarbejde med skolelederen finder en endelig løsning.
• når kommunikationsformen overvejes; hvilket vil sige, at der skal være en bevidsthed fra både skolen og forældrenes side om, hvornår det er bedst at tage dialogen på skrift, og hvornår det er bedst at tage den enten telefonisk eller fysisk. Det skrevne kan hurtigt blive misforstået, og det tager meget af personalets tid at udfærdige lange, komplekse mails.
• når vi udfylder udviklingsplaner, som dokumenterer barnets faglige standpunkt og trivsel. Planerne udarbejdes i klasseteamet sidst i skoleåret og danner grundlag for fælles mål og indsatsområder.
• når vi afholder forældremøde en gang årligt, som giver mulighed for dialog, fælles forståelse og indblik i klassens sociale og faglige liv. På forældremøder dannes et Klasseråd, som har til opgave at planlægge og gennemføre klasseaktiviteter, der styrker klassefællesskabet blandt elever og forældre.
• når vi afholder vores årlige skolehjemsamtaler; hvor vi i fællesskab drøfter barnets trivsel, udvikling og læring. I børnehaveklassen deltager eleven ikke i skolehjemsamtalen. I 1. til 9. klasse deltager eleven i samtalen.
• når vi afholder lærerfri dag hvor personalet har pædagogisk dag, hvor forældre står for pasning og aktiviteter – et udtryk for det stærke fællesskab og engagement.
• når vi reagerer hurtigt ved mistrivsel, så vi sammen kan handle tidligt og målrettet. Vi har et opmærksomt og nærværende personale, som reagerer hurtigt, når et barn viser tegn på mistrivsel – både fagligt, socialt og følelsesmæssigt. Vi kontakter forældre tidligt i forløbet, så vi i fællesskab kan finde årsager og løsninger. Inddragelsen sker med respekt for barnets perspektiv og med fokus på at skabe tryghed og deltagelsesmuligheder. Vi tror på, at tidlig indsats og tæt samarbejde er nøglen til at vende en negativ udvikling og styrke barnets trivsel.
• når vi samarbejder om livets op- og nedture, hvor vi støtter forældre i at turde stå i, at ikke alle dage er lykkelige for deres barn. På Den Nye Friskole arbejder vi med en realistisk og omsorgsfuld tilgang til børns trivsel. Vi ved, at livet – også i skolen – rummer både glæde og udfordringer. Derfor er det vigtigt, at vi som skole og forældre sammen tør anerkende og rumme de perioder, hvor barnet kan være ked af det, frustreret eller i modstand. Vi ser det ikke som tegn på mistrivsel, men som en naturlig del af barnets udvikling. I samarbejdet med forældrene lægger vi vægt på åbenhed, tillid og fælles refleksion, så vi sammen kan støtte barnet i at vokse gennem både de lette og de svære dage.
• når vi ser forældre som ressource, fordi vi ved, at forældre kender deres barn bedst og har værdifuld viden og perspektiver. På Den Nye Friskole ser vi forældrene som aktive medspillere i barnets skoleliv. Deres indsigt i barnets personlighed, behov og liv uden for skolen er uvurderlig, når vi skal forstå og støtte barnet bedst muligt. Vi inviterer til åben dialog og lytter til forældrenes erfaringer og forslag i forhold til det enkelte barn. Forældrene bidrager ikke kun med omsorg og opbakning, men også med idéer, kompetencer og engagement, som styrker skolens udvikling og kultur.
• når vi oplever stor opbakning ved arrangementer, hvor forældre deltager aktivt og bidrager til fællesskabet.
   
• når vi oplever støtte til nye tiltag, hvor forældre bakker op om skolens udvikling og idéer. På Den Nye Friskole oplever vi stor opbakning fra forældre, når vi afprøver nye pædagogiske retninger, undervisningsformer eller fællesskabsinitiativer. Forældrene møder forandringer med nysgerrighed og konstruktiv dialog, og deres engagement er med til at skabe grobund for innovation og udvikling. Når vi som skole tager nye skridt, står forældrene ofte klar med både praktisk hjælp, opmuntring og refleksioner, som styrker processen og sikrer, at tiltagene bliver meningsfulde og bæredygtige.
• når vi afholder arbejdsdage og praktiske opgaver, hvor forældre bidrager med hænder og hjerte til skolens fysiske rammer og fællesskab.

Dokumentet er blevet til på baggrund af en proces mellem bestyrelsen, ledelse og medarbejdere i perioden 2024-2025.