Den Nye Friskole har i foråret 2024 gennemført en undervisningsmiljøvurdering. Undersøgelsen blev gennemført med 0.-9. klasses elever.
Vi gennemfører undersøgelsen mindst hvert 3. år.
Undersøgelsen foretages på defgo.dk, hvor det minder meget om den kommunale trivselsundersøgelse. Det overordnede princip er, at eleverne bedes om at tage stilling til en lang række udsagn, som er et udtryk for målsætningen for den gode skole. Udsagnene berører kategorierne fysisk og æstetisk niveau, trivsel og psykisk miljø samt udviklings- og læringsmiljø.
Herunder ser I uddrag af undersøgelsen med de områder, hvor vi fandt det relevant at analysere og diskutere yderligere. Nederst på siden ser I et link, som fører ind til hele besvarelsen.
Indskoling (0.-3. Klasse)
Ud fra elevernes besvarelser vurderer vi, at der er et trygt skolemiljø på DNF. Det kan vi se, når vi kigger på besvarelsen af spørgsmålet “Er du glad for din skole?”. Her kan vi se, da hele 82% af eleverne er meget glade for skolen, mens 13 % er lidt glade for skolen.
Derudover kan vi se i ovenstående tabel, at eleverne i indskolingen i høj grad er glade for deres klasser. Det kan vi se, da 72% er meget glade for klassen, og 24% er lidt glade for klassen. Vi har selvfølgelig en ambition om, at alle elever er glade for deres klasser, og det er noget, som altid har vores fokus.
Vi kan se ud fra elevernes besvarelser, at de er glade for pauserne. Vi vurderer også, at det skyldes, at de føler sig trygge i pauserne (vi prioriterer at have 3 gårdvagter i alle pauser) og er hjælpsomme over for hinanden. Dette finder vi belæg for i tabellen ovenfor, da den viser, at 67% er meget glade for pauserne. 7% udtrykker, at de ikke er glade for pauserne, så det vil vi arbejde henimod ændres. Dette ved at udvikle på vores legepatrulje og få implementeret en “Jeg-er-fri-bænk”, hvor man kan sætte sig, når man er fri til at lege.
Vi vurderer også, at eleverne føler sig vellidte i klassen, er glade for skolen og deres undervisere. Det siger den ovenstående tabel noget om, idet 87% af eleverne i indskolingen er meget glade for deres lærere. 0 % svarer direkte nej, hvilket vil sige at der er meget høj trivsel i lærer-elev relationerne i indskolingen. Skolens generelle menneskesyn om at møde eleverne i øjenhøjde og der hvor de er, skinner igennem her.
Og videre siger tabellen herover, noget om, at eleverne føler sig vellidte og oplever at have nogen i klassen, der kan lide dem. Det kan vi se, da 59% tror de fleste kan lide dem, og 37% tror, at nogle stykker kan lide dem. Der er faktisk ingen i indskolingen, der ikke føler sig vellidte. Det er vi meget glade for og stolte af.
Samlet set mener vi, at ovenstående tabeller viser, at der er et trygt skolemiljø på DNF, hvor eleverne kan lide at være. De kan lide deres lærere og oplever, at der er nogen, der vil dem.
Ønske om udvikling
I forhold til ønsker om at gøre det bedre er der nogle områder, der falder os i øjnene.
Vi kan se, at vi er udfordret på området omkring toiletterne, idet 53% af eleverne i indskolingen ikke oplever, at toiletterne er rene. Det er et område, vi selv er opmærksomme på og har arbejdet med. Vi kan dog se, at det ikke er lykkes at komme i mål endnu.
Vi kommer til at sætte forskellige tiltag i søen i forhold til at gøre toiletterne renere og mere indbydende. Et tiltag vil være et øget fokus på opdragelse til gode toiletvaner. Dette er både et ansvar, der ligger hos forældre og skole. Ydermere er en overvejelse at udskifte papirservietterne med blæsere i stedet. Dette, da der ofte ligger papir på gulvet på toilettet. Det kan for mange opleves som rodet og beskidt og på samme tid, er det spild af papir.
Et andet tema er oplevelsen af at føle sig alene i skolen.
I nedenstående tabel kan vi se, at der er 6% af eleverne i indskolingen, der tit føler sig alene, og 46% der nogle gange gør. Hvorfor nogle elever føler sig alene i skolen er svært at svare på. Vi har en oplevelse af, at vi gør en del for, at eleverne ikke føler sig alene i skolen. Vi ønsker derfor at undersøge temaet nærmere igennem forskellige klassesnakke/aktiviteter, så eleverne kan få sat ord på/arbejdet med den følelse af at føle sig alene. Ydermere vil vi gerne blive klogere på i hvilke situationer, det er aktuelt. Hvis vi kan få et tydeligere billede af, hvor og hvornår det opleves, så har vi en bedre mulighed for at sætte mere målrettet ind.
Den samlede undersøgelse fra indskolingen kan læses her: UMV2024 indskoling.pdf
Mellemtrin/udskoling (4.-9. Klasse)
På mellemtrinnet og i udskolingen ser vi også, at eleverne er glade for deres skole. Det kan vi se i nedenstående tabel, hvor 71% af eleverne svarer “meget tit” eller “tit”. Det synes vi faktisk er ret godt og et godt udgangspunkt for en god skoletid i mellemtrin og udskoling.
Dette spiller også rigtig godt sammen med resultatet i ovenstående tabel. Her er 69% af eleverne “helt enig” eller “enig” i, at de føler, at de hører til på deres skole. Da vi de sidste par år har fået en del nye elever fra andre skoler, der er kommet midt i deres skoleforløb, er vi stolte af, at vi har så høj en score i forhold til at føle, at man hører til på sin skole.
Et andet område vi gerne vil fremhæve er, at oplevelsen af at være blevet mobbet eller at have mobbet er meget lav. I ovenstående tabel kan vi se, at 85% af eleverne i mellemtrin/udskoling vurderer, at de aldrig har mobbet nogen. Samtidig oplever 70% af eleverne, at de aldrig er blevet mobbet. Vi her selvfølgelig en klar ambition om, at ingen føler sig mobbet på noget tidspunkt af deres skoletid. Hvis vi oplever mobning på skolen, handler vi hurtigt ved hjælp af vores antimobbeplan.
Ovenstående positive svarresultat kan måske også hænge sammen med, at eleverne i mellemtrin /udskoling prøver at forstå deres venner, når de er sure og triste. Det viser ovenstående tabel, da 92% af eleverne “meget tit” eller “tit” prøver at forstå hinanden, når de er sure eller triste. Man kan have den tese, at eleverne på DNF er gode til at aflæse hinanden og sætte sig i den andens sted, der derved indirekte kan modvirke mobning.
Fagligt, ser det ud til, at eleverne i mellemtrin/udskoling har en oplevelse af at rykke sig positivt fagligt. Det mener vi, at vi kan se i tabellen ovenover, hvor 62% af eleverne føler, at de gør gode fremskridt. Desuden oplever 62% af eleverne, at det “meget tit” eller “tit” lykkes at lære det, de skal i skolen.
Samtidig med det har 70% af eleverne en oplevelse af, at deres lærere synes, at de gør “virkelig gode” eller “gode” fremskridt i skolen.
Ønske om udvikling
Ligesom ved indskolingsundersøgelsen er der her også nogle områder vi ønsker at udvikle på.
Vi kan se på nedenstående tabel, at 27% af eleverne i mellemtrin og udskoling har hovedpine meget tit eller tit. Det er svært helt præcist at vurdere, hvorfor tallet er forholdsvist højt. Handler det om larm i klasserummet, et dårligt indeklima, manglende væske eller noget helt fjerde?
Sammenholdt med ovenstående tabel kan vi også se, at det kan opleves som svært at få skabt den nødvendige ro i klassen. Dette da 17% oplever, at der sjældent bliver skabt ro i klassen, når der har været larm.
Her kan vi stille en række spørgsmål som, hvad er ro i undervisningen for den enkelte, om indretningen er optimalt, er der brug for flere mindre rum i rummet, hvad er den optimale arbejdsform for de enkelte opgaver. Måske kan opbrud i timerne ved fx at flytte sig ud på gangen også opleves som larm for den enkelte. En række spørgsmål som vi hen over den næste periode vil forsøge at få svar på. Vi har helt klart et mål om, at vores indeklima og arbejdsklima skal være så godt som muligt, og vi er i en konstant proces for at optimere på dette område.
Et andet område vi også har og har haft fokus på er toiletterne. Vi kan her se i tabellen nedenfor, at vi endnu ikke er i mål her. Dette da 71% af eleverne er uenig eller helt uenig i, at toiletterne er pæne og rene. Her har vi forskellige tiltag i støbeskeen, der bl.a. omhandler nudging af elevernes toiletadfærd og føromtalte blæsere.
Ovenstående tabeller viser noget om elevernes eget ansvar for læring. Vi kan se, at 56% sjældent eller aldrig selv føler, at de kan gøre noget kedeligt i undervisningen spændende.
Videre kan vi se, at 43%, en gang imellem selv kan komme videre, hvis noget er svært og 20% sjældent eller aldrig.
Dette er et område, hvor vi gerne vil udvikle eleverne. Vi søger at øge elevernes bevidsthed om ansvar for egen læring. Hvor søger jeg selv hjælp? Kan jeg i virkeligheden selv løse udfordringen?
Vi vil i forhold til dette arbejde med forskellige modeller og strategier, der har til formål at øge elevernes bevidsthed om ansvar for egen læring.
I forhold til elevmedbestemmelse kan vi se, at 47%, af eleverne sjældent eller aldrig oplever, at de er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i timerne. Vi har selv en oplevelse af, at der er en del medbestemmelse i mellemtrin og udskoling. Det er klart, at der kan være en større medbestemmelse i 9 kl., end der kan være i fx 4 kl. Vi stiller her spørgsmålet, om vi får vi synliggjort nok, hvornår eleverne har medbestemmelse, og på hvilke områder det er muligt? Og videre - hvad skal der til for, at eleverne føler sig involverede i undervisningen? Disse spørgsmål vil vi søge at besvare i den kommende tid indtil næste UVM.
Den samlede undersøgelse fra mellemtrin/udskoling kan læses her: UMV2024 mellemudskoling.pdf
Afslutning
Efter at vi har gennemgået og arbejdet med undersøgelsen, er der noget vi vil ændre på næste gang undersøgelsen skal tages. Først og fremmest vil vi rykke den, så den bliver taget i efteråret i stedet for foråret. Dette så der ikke er en stor andel, der går ud af skolen (særligt i 8-9 klasse), så vi får mulighed for at arbejde med udviklingspunkterne.
Derudover vil vi næste gang lave undersøgelsen i skolen, så vi forhåbentlig får en lidt højere svarprocent og så vi kan forklare spørgsmålene lidt mere.