På Den Nye Friskole prioriterer vi det internationale perspektiv som en naturlig del af elevernes læring og dannelse. Vi ønsker at åbne verden for vores elever og gøre dem til nysgerrige, åbne og ansvarlige verdensborgere. 

Skolens internationale koordinatorer brænder for globalt udsyn og har altid fingeren på pulsen, når det gælder nye trends, partnerskaber og muligheder – fx via Erasmus+, job-shadowing, samarbejde med skoler i udlandet og aktuelle undervisningsforløb med fokus på globale temaer. 

Det internationale arbejde kommer ikke kun eleverne til gode. Også lærerne får nye perspektiver og inspiration igennem kurser og job-shadowing i udlandet, som styrker både faglighed og fællesskab. Vi arbejder for, at internationalisering ikke bare er noget vi taler om, men noget vi gør. 

Vi har stort fokus på den internationale dimension - både ift. rejselyst, nysgerrighed og deltagelse i ture og projekter. Sammen kan vi give vores elever verden med i rygsækken!

* Hver uge er der globalt udsyn på skemaet for 0.-9. Klasse. 

* Tidlig sprog – tysk og engelsk fra 0. Klasse

* Indskolingen har et fadderbarn i Cameroun. Eleverne hører om familieforhold, klima, skole og uddannelse, landet og meget mere. 

* Faget medborgerskab, hvor det globale medborgerskab udvikles

* Medlem af Erasmus+ under friskoleforeningen, hvilket betyder at vi har mulighed for at skabe globalt udsyn for personalet og for at skabe kontakter og partnerskaber rundt i Europa. 

* Konkrete projekter herunder er et samarbejde med en tysk skole i byen Wernigerode, en-dags-udvekslinger med en tysk skole ved byen Slesvig, og job-shadowing, hvor vi har en aftale med en skole i Italien.

Formålet med fokus på globalt udsyn

Formålet med den øgede fokus er, at give eleverne en større globalt indsigt. Interkulturelle kompetencer og viden om andre lande er både et spørgsmål almen dannelse, men også et spørgsmål om færdigheder, som er vigtige i en global verden og på arbejdsmarkedet i dag.

I selve formålsparagraffen for folkeskolen er den interkulturelle dimension indlejret og der står følgende: ”folkeskolen skal i samarbejde med forældre give eleverne kundskaber og færdigheder, der giver dem forståelse for andre lande og kulturer.”

Det overordnede formål vil variere fra, at de yngste får indsigt i og viden om andre kulturer, mens de ældste tilegner sig viden og indsigt, som kan bruges i globale drøftelser og som fremadrettet klæder dem på til at kunne agere i en global verden i forandring.